Analyse: Derfor gik det galt - Carlsberg kom på tværs af den forkerte mand i Rusland

Beslutningen kom som et chok. Carlsberg var så tæt på at forlade Rusland, som man kan tænke sig. De havde gjort alt, hvad de kunne for ikke at komme på kant med præsident Putin. De havde fundet en russisk køber til deres otte Baltika-bryggerier. Og selv de russiske embedsmænd var angiveligt på nippet til at give det grønne lys for handlen som en anerkendelse af, at det var lykkedes Carlsberg at hoppe igennem alle de hulahopringe, som regimet har opstillet for udenlandske virksomheder siden invasionen af Ukraine. Men der var én ufravigelig regel, som Carlsberg slet ikke så komme, før den ramte dem: At magt står over penge og loven i Rusland. Og al magt udgår fra Putin. De store forbehold Der er mange ting, vi stadig ikke ved med sikkerhed om den russiske stats overtagelse af Carlsbergs Baltika-bryggerier. Nogle detaljer vil nok aldrig forlade Putins inderkreds. Men over de seneste måneder har især Financial Times tilføjet flere vigtige brikker til puslespillet på baggrund af tidligere Carlsberg topfolk, kilder tæt på den russiske regering og kilder tæt på magteliten. Tilsammen danner de et billede af, hvad der sandsynligvis har ført til, at Carlsberg reelt er blevet frarøvet sin egen milliardvirksomhed i Rusland. Vi kan kalde det et foreløbigt bud på at beskrive dette mærkværdige stykke verdenshistorie så godt vi kan på nuværende tidspunkt: Her er historien Kort efter invasionen af Ukraine besluttede Carlsberg at sælge hele sin forretning i Rusland og trække sig ud. Det samme besluttede en lang række andre vestlige selskaber. Tricket er at gøre det hurtigt, og at finde en køber med nok politisk vægt til at »holde ulvene væk«, fortæller en person, der har hjulpet nogle af de største amerikanske firmaer ud af Rusland, til Financial Times. Ingen af delene lykkedes tilsyneladende for Carlsberg. Inden krigen var deres Baltika-bryggerier værdisat til 20 milliarder kroner, og de tjente styrtende med penge. Tilmed tvang Putins nye krigsregler de udenlandske firmaer til at sælge til 50 procent af markedsværdien. Det gjorde Baltika til et særdeles attraktivt kort blandt de mange værdier, der begyndte at skifte hænder efter invasionen. En kilde, der har været involveret i regeringens beslutningsproces beskriver det som, at der var »blod i vandet«, som tiltrækker hajer: »Folk sagde til Putin, 'hey, du burde give mig det firma'« siger kilden til Financial Times. Ulvene kommer på banen Blandt de interesserede var angiveligt de to milliardærbrødre Jurij og Mikhail Kovaltjuk, der selv er fra Sankt Petersborg, hvor Baltika har hovedsæde. Kovaltjuk-brødrene er ikke bare styrtende rige, de er også en del af den hel tætte inderkreds omkring Putin. Mikhail Kovaltjuk var en af de få, der under Coranapandemien stadig tilbragte meget tid med Putin. Nogle mener, han var med til at inspirere præsidenten til at invadere Ukraine. Af samme årsager er han og hans bror imidlertid underlagt strenge sanktioner fra EU og USA. Carlsberg har aldrig be- eller afkræftet, om Kovaltjuk-brødrene ville købe Baltika. Men Carlsberg har tidligere sagt til Berlingske, at det har været vigtigt for dem at finde en køber, der ikke stod på nogen gældende sanktionslister. En hurtig beslutning fra Putin I stedet skulle der gå mere end et år, hvor Carlsberg forblev i Rusland. Forretningen fortsatte stort set uændret med at sælge danske og udenlandske øl til russerne, af frygt for at staten ellers kunne finde på at nationalisere bryggerierne. I sommer fandt Carlsberg dog en hemmelig køber. Ifølge Financial Times var der tale om firmaet Arnest, der er en af Ruslands største producenter af metalindpakning og aerosoler. Der manglende dog den sidste detalje, at alle salg af udenlandske virksomheder nu skal godkendes af den russiske regering. Det var den beslutning, der angiveligt var lige ved at falde på plads. Men Carlsberg købet havde tydeligvis ikke indflydelse til at forhindre det næste, der skete. Uden varsel udskrev Putin pludselig et dekret om, at staten overtog »midlertidig kontrol« med Carlsbergs russiske forretning. Det var en »hurtig beslutning, taget over et par dage«, fortæller en person, der har været involveret i en række salg af udenlandske virksomheder i Rusland til Financial Times. En advarsel til andre Regimet har nu indsat Tajmuraz Bollojev som ny direktør for Baltika-bryggerierne. Han har tidligere styret selskabet med hård hånd fra 1991 til 2004, og han er allerede på ny begyndt at forme det efter sig eget hoved. Blandt andet ved at genudgive en øl fra 1992 med sit egen navn på flasken. Den skal være »fri for udenlandske tilsætningsstoffer«. Dertil er Bollojev angiveligt tæt på Kovaltjuk-brødrene, der blev hovedaktionærer i Baltika, mens han var direktør. Efter Putins dekret har Tajmuraz Bollojev forsøgt at presse Carlsberg til at sælge Baltika til ham selv på hans betingelser. Muligvis med Kovaltjuk-brødrene som skjult partner. Det har Carlsberg nægtet. Nu er det kun på papiret, at de ejer Baltika-bryggerierne. De 20 milliarder kroner er nedskrevet til nul. Indtjeningen fra Rusland kommer de aldrig til at se. Den nye danske topchef Jacob Aarup-Andersen kalder det »tyveri ved højlys dag«: »Det har været absurd vanskeligt at arbejde op mod en russisk regering, som ændrede reglerne løbende,« siger Jacob Aarup-Andersen til Berlingske. Det kunne se ud til, at den eneste regel, de brød, var at sælge til »den forkerte«. Nu tjener Carlsberg som skræmmeeksempel til andre udenlandske virksomheder, der kun kan gætte på, hvordan de selv undgår at havne i samme situation. Den frygt vil gøre det nemmere for magthaverne i Moskva at omfordele værdierne i Rusland til deres egne - selv uden et nyt dekret fra Putin. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/analyse-derfor-gik-det-galt-carlsberg-kom-paa-tvaers-af-den